Konfirmationsdagen
Nu er du snart færdig med
konfirmationsforberedelsen - og hvad fik du så ud af den? Var det gabende
kedeligt? Tørt? En masse mærkelige tanker? En helt ny verden?
Jeg håber, at du har fundet
ud af, at al den kristendomskundskab, som du er blevet præsenteret for, ikke
bare er nogle lærdomme eller døde ord i en bog. Det er liv! - Dit liv, det
drejer sig om.
Konfirmationen skal minde dig om, at du engang blev døbt til at tilhøre Jesus Kristus og få del i hans liv og frelse. Gud sagde "ja" til dig, da du blev døbt. Det er store sager! Og det er dét, som vi har forsøgt at lukke lidt op for gennem undervisningen - hvad det betyder at være døbt. Konfirmationen er også din mulighed for at sige "ja tak" til dåbens gave.
Mail til præsten:
Peter Jacobsen / Bjarne
Hvid
Ugens link:
Total forældrefri zone
Musikfestival i pinsen
K
onfirmationen foregår ved
en gudstjeneste i kirken
I den sidste del af gudstjenesten samles
konfirmanderne ved alterskranken. Først takker præsten og menigheden for
dåben og beder om, at du/I må leve som Guds barn. Her kan du bede med - stille
for dig selv - og bede Gud om at bevare dig i troen på Jesus.
Så siger vi trosbekendelsen i kor. Vi forsager (siger nej til) Djævelen og
alle hans gerninger og alt hans væsen. Og vi bekender troen på (siger ja til)
Faderen, Sønnen og Helligånden. Konfirmationen vil hjælpe dig til at sige ja
til Jesus og nej til synden og alt det, som vil skille dig fra Gud.
Nogle steder bruger man også, at konfirmanden selv skal sige "ja" til
trosbekendelsen og "ja" til konfirmationen - ligesom der var én, der
sagde "ja", dengang du blev døbt. Men det samme "ja" ligger
også i bare at sige med på trosbekendelsen - et "ja tak" til Guds
gave!
Herefter velsigner præsten dig, mens han lægger hånden på dit hoved. En
stærk understregning af, at det gælder DIG! Og så får du et lille skriftord
- dit konfirmationsord, og til slut beder vi Fadervor sammen.
Konfirmand - og
hva' så?
For mange er
konfirmationsdagen ensbetydende med et farvel til kirken. Så er dét
overstået!
Men det var jo ikke
meningen.
Da Jesus var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" Da han så dem, sagde han: "Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!" Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst
og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: "Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?" Og han sagde til ham: "Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig." (Luk
17,12-19)
Ti gik til præsterne, men kun én kom tilbage til Jesus! Jeg håber, at du er ligesom ham, der kom tilbage. For når du er døbt, så hører du hjemme i kirkens fællesskab, som mødes til gudstjeneste og altergang hver søndag. Du kan evt. også prøve at komme i én af de kristne ungdomsforeninger (se link).
Det kristne fællesskab er et fællesskab med Jesus og alle dem, der tror på ham. Og det fællesskab rækker helt ind i himlen, hvor der er dækket op til fest en dag.