<<<FORSIDEN
   KLASSESIDER>>>

... de gamle skal dø - de unge kan dø!      

Mail til præsten:
  Peter Jacobsen / Bjarne Hvid

Ugens link:

Kirkegårdskontoret.

Det kommer så forskelligt...
... Som et chok - eller som en befrielse.
Nogle er forberedt på det og kan måske endda ånde lettet op: Nu fik han da endelig fred!
Men døden er i sig selv ikke fredelig.
Den tager det, som vi holder mest af: Livet - familiemedlemmer - venner.
Døden er mørk, for vi kan jo ikke se, hvad der sker på den anden side. Den fylder os med uvished, sorg, frygt og magtesløshed.
Derfor vil de fleste mennesker helst ikke tale om den. Vi skyder den fra os - som om det kun er de andre, der skal møde døden!
Bibelen kalder døden "den sidste fjende" (1 Kor 15,26). For den ødelægger det, som Gud har skabt.

Hvorfor?

Bibelen kalder også døden "syndens løn" (Rom 6,23). Altså er døden en følge af synden.
Det skal ikke forstås sådan, at sygdom og død hænger sammen med bestemte konkrete synder - den forståelse hamrede Jesus selv en solid pæl igennem (se Luk 13,1-5). Men da mennesket syndede mod Gud, fjernede mennesket sig også fra livets herre. Efter syndefaldet blev mennesket sendt ud af Edens Have - og da kom døden ind i verden. Døden er en konsekvens af syndefaldet.
Her i verden rammer døden tilsyneladende tilfældigt og uretfærdigt. Det er syndefaldets vilkår.

Hvortil?

Døden er ikke det sidste!
Mange tror, at sjælen lever videre, når kroppen dør - men det har ikke noget med den kristne tro at gøre.
I trosbekendelsen bekender vi, at vi tror på "kødets opstandelse og det evige liv".
En dag vil Jesus komme igen for at dømme levende og døde, og da vil Gud lade os opstå - på samme måde, som Jesus opstod fra de døde.
Det er ikke til at forstå - for de døde smuldrer jo væk, men det er Guds sag, hvordan han vil gøre det. Det, der er vigtigt for os, er, at når Gud har sagt det, så kan han også lade det ske! Og så skal vi få en krop, som ikke er mærket af sygdom og forgængelighed.

Læs hele 1 Kor 15!
Det kapitel skrev Paulus til nogle, som havde svært ved at tro på de dødes opstandelse.

Jesu opstandelse - og vor opstandelse

Da Jesus opstod påskemorgen, gjorde han det ikke bare for sin egen skyld. Han sejrede over døden, for at vi også skal have del i opstandelsen.
Det fik vi, da vi blev døbt. Dengang fik vi del i hans død og opstandelse - det vil sige: syndernes forladelse og det evige liv.
Og enhver, som er døbt og tror på ham, vil han også tage med ind i sit rige, når han kommer for at dømme levende og døde.

Gravskrift

Hvis du går en tur på kirkegården, kan du se mange forskellige indskrifter på gravstenene.
- Der står måske, hvad den afdøde har lavet: Overretssagfører.
- Eller hvad de efterladte har tænkt: Elsket og savnet!
- Måske har de skrevet deres ønsker: Hvil i fred!
- Og på nogle sten står der også noget om Jesus.

Hvad er det egentlig, der betyder noget, når vi er døde?

På Sct. Michaelis Kirkegård er der en sten over en lille dreng, der ikke nåede at blive født, før han døde. Der står: