<<<KÆRLIGHEDEN

Kærlighed til Gud
Gud ønsker, at kærligheden skal råde mellem ham og os. Han elsker os, og han ønsker, at den kærlighed skal være gensidig. Gud vil, at vi skal elske ham af hele vort hjerte (se Luthers forklaring til det første bud).

Men det ligger i kærlighedens væsen, at kærligheden tvinger ingen. Kærlighed skal udfolde sig i frihed. Syndefaldsberetningen (1 Mos 3) fortæller os, at mennesket brugte denne frihed til at modsætte sig Guds gode vilje. Derfor har mennesker ofte et anstrengt forhold til det med at elske Gud.

Paulus beskriver det sådan: "Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud" (Rom 3,10-11). Det lyder måske lige stærkt nok, men prøv at tænke efter: Hvor meget fylder Gud egentlig i vores hverdag?

Det kan godt være, at vi gerne vil elske Gud - men i realiteten bliver vores kærlighed til Gud ofte halvhjertet. Gud er god nok på afstand, men han skal ikke komme for tæt på! Eller måske møder vi Guds kærlighed med direkte afvisning - nogle vil slet ikke have med ham at gøre.

Næstekærlighed
Gud ønsker, at kærligheden skal råde mellem mennesker. Det var derfor han skabte os og satte os sammen med andre mennesker. Men også her har kærligheden trange kår.

Vi mennesker er blevet egoistiske - det vil sige, at vi tænker på os selv, før vi tænker på andre. Og er der nogen, der træder os over tæerne, så er vi hurtige til at gøre gengæld - i stedet for at tilgive. Men der, hvor tilgivelsen lukkes ude, der dør kærligheden.

Alligevel vil vi jo egentlig gerne være gode og kærlige, når vi skal vurdere os selv. Det er altid de andre, som er nogle slyngler. Der er bare det ved det, at den ægte kærlighed ikke praler og ophøjer sig selv over andre. Den kærlighed, som vi mange gange synes, at vi finder ved os selv, er højest "Kærlighed Light" - for helt ærligt: vi elsker oftest de andre for vores egen skyld.

Der er mange, der synes, at det ikke gør så meget, om vi lever efter Guds bud - bare vi er kærlige, for det er jo det, det kommer an på. Og så bliver kærligheden noget, som vi bøjer efter vores egen vilje. Hvis vi tror, at det er udtryk for kærlighed, når vi selv vil bestemme, hvad kærlighed er, så tror vi jo faktisk, at vi er mere kærlige, end Gud selv. For Gud har jo vist os, hvordan kærligheden udfolder sig i praksis - fx i De 10 Bud. Bibelen er en brugsvejledning i kærlighed, og den vejledning kommer fra kærlighedens herre!

Mennesker kan gøre mange gode og kærlige gerninger. Det skal vi ikke glemme. Men der er ingen, der i sig selv er kærlig på den måde, som Gud ønsker det.

Forelskelse og ægteskabet
Gud ønsker, at kærligheden skal være mellem alle mennesker, men at den også på en helt speciel måde skal udfolde sig i forholdet mellem mand og kvinde.

Bibelen bruger flere steder kærligheden mellem mand og kvinde i ægteskabet som et billede på, hvordan Gud elsker sit folk og Jesus elsker sin menighed. Menigheden kaldes Jesu brud, og Jesus kaldes brudgommen (fx Åb 19,7 og Matt 25,1-13). Bibelen tænker altså store tanker om ægteskabet. Det er Guds gode ordning - et sted, hvor kærligheden skal udfolde sig i trygge rammer og blive til nærhed og énhed.

Virkeligheden er desværre anderledes. Det er ikke altid, det er kærligheden, der får lov til at fylde vore ægteskaber. Mange ægteskaber kuldsejler og ender i skilsmisse. Og så er der dem, der foretrækker et eller flere forhold uden for ægteskabet. De opfatter ægteskabet som en spændetrøje og en hindring for den frie kærlighed, og på dén måde bliver vores forståelse af, hvad kærlighed er, til noget andet end det, som Gud havde tænkt sig.

Gud er kærlighed

<<<KÆRLIGHEDEN

Vores kærlighed er begrænset. Guds kærlighed er ren - den ægte vare! Gud er kærlighed (1 Joh 4,8).

Solen
Vi kan sammenligne Guds kærlighed med solen: Den er livgivende, ren, lys, varm, brændende. Og Gud ønsker at knus-elske os med sin kærlighed. Vi har bare det problem, at solen er god nok på afstand, men hvis vi kommer den for nær, brænder vi op. Sådan er det også med Guds kærlighed. Det er den rene vare, men derfor kan den heller ikke forenes med ukærlighed og synd. Den ægte kærlighed fortærer alt det, der er ukærligt. Guds kærlighed og hans vrede over synden er to sider af samme sag.

Vi er syndere, og derfor kan Gud ikke bare favne os i sin kærlighed. Det ville være det samme som at gå på solen. Det kan vi ikke overleve.

Gud viser os, hvad kærlighed er
Men Gud ønsker altså, at vi skal renses for synden og være i hans kærlighed. Derfor gør han noget helt fantastisk! Jesus tager al vores synd og ukærlighed og gør sig til ét med det - og så tager han straffen i stedet for os. Det var det, der skete, da Jesus døde på korset - da ramte Guds vrede over synden Jesus, for at vi kunne blive renset og tilgivet helt, når vi tror på ham. "Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham" (2 Kor 5,21).

Når du tror på Jesus, er alt det, der skiller dig fra Gud, slettet ud. Det er væk (også selv om det måske ikke ser sådan ud eller føles sådan). I troen på Jesus kan vi være sammen med Gud og leve i hans kærlighed for evigt.

Se, dét er kærlighed. At give sig helt for den, som man elsker. Det, som Jesus gjorde for os, viser os, at her i verden kan kærligheden gøre ondt - og koste dyrt. Jesus siger det selv: "Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer" (Joh 15,13).

Kristen kærlighed

<<<KÆRLIGHEDEN

Vi elsker, fordi han elskede os først.
Den kærlighed, som Jesus har vist os ved at give livet for vores skyld, må vi bare modtage - helt gratis. Han kræver ingen betaling. Men at være elsket af Jesus betyder også, at hans kærlighed præger os og smitter af igennem os. Vi lærer at elske Gud og vores næste ved at være elsket af Jesus.

Vi elsker, fordi han elskede os først (1 Joh 4,19). ALDRIG modsat.

<<<KÆRLIGHEDEN

Paulus har skrevet et helt kapitel om kærligheden:

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. (1 Kor 13)

<<<KÆRLIGHEDEN

HILSEN
Præsten:
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!

INDLEDENDE BØN OG LÆSNING
Præsten siger (fra alter):
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for livet, du gav os, og for alle dem, der har vist os kærlighed, fra vi var børn og indtil i dag.
Vi beder dig:
Giv os stadig, hvad vi behøver, og forny daglig vor indbyrdes kærlighed ved Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

TILSPØRGSEL OG ERKLÆRING
Præsten siger:
Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru? - Ja!
Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

FORBØN
Præsten fortsætter:
Lad os alle bede!

SLUTNINGSKOLLEKT
Præsten siger:
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne ordning og velsignelse urokket iblandt os.
Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd, at de må hjælpe hinanden til at holde fast ved din frelsende nåde.
Gør dem glade i håbet, tålmodige i trængslen og udholdende i bønnen, og styrk dem til at være levende lemmer af din menighed, så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige, hvor du med Søn og Helligånd lever og regerer, én sand Gud fra evighed og til evighed.
Menigheden svarer:
Amen.

VELSIGNELSE
Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Menigheden svarer:
Amen. Amen. Amen.

UDGANG (postludium)
Præsten kommer frem og overrækker vielsesattesten til brudeparret, som herefter rejser sig og forlader kirken.

<<<KÆRLIGHEDEN