Af
Kim Aalbæk
Mit liv begyndte den 31. oktober 1983, og når jeg ser tilbage på det, forstår jeg ikke, at jeg i dag lever med Jesus. Havde jeg mødt mig selv for bare fire-fem år siden, ville jeg nok have anset mig selv for at være en 'umulig' evangelisationsopgave.
Komplicerede familieforhold
Min far fandt en kone, som havde tre børn, to piger og en dreng. De er seks, otte og ti år ældre end mig, men jeg har altid anset dem for at være mine søskende, og det har været gensidigt.
De kommende år gik stille og roligt, men da jeg var ca. seks år, forlod min mor min stedfar. Jeg forstår ikke, hvorfor det skete. Tiden derefter var meget forvirrende for mig.
På mange måder følte jeg, at jeg levede et dobbeltliv. Jeg besøgte min far hver anden weekend, men han var stadig alkoholiker, så jeg var tit med på værtshus. Alligevel forsøgte jeg at dække over ham, derfor fortalte jeg klassekammeraterne, min mor og alle andre nogle fine løgne.
Jeg havde en anden faderskikkelse i min lillebrors far, som jeg var meget glad for. Men da jeg ønskede mere af min mors opmærksomhed, prøvede jeg at spille min mor ud mod min stedfar, og det virkede, men ikke som jeg håbede.
Min mor kunne se, at jeg ikke havde det godt, når jeg kom hjem fra min stedfar, men det var kun for at få opmærksomhed, at jeg virkede ked af det. Hun mente, at det var hans skyld, og derfor forbød hun mig at besøge ham, men egentlig havde jeg det rigtig godt hos ham. Det er, hvad man får for en syvårigs strategier.
Min mor fandt igen en ny mand. Denne gang blev de dog ikke gift, men vi flyttede ind hos ham. l starten gik det godt, jeg startede i 3. klasse på min nye skole, men senere begyndte det at gå værre og værre.
Jeg forsøgte at opnå popularitet ved at være 'smart', men med tiden tilbragte jeg mere tid på gangen end i klasselokalet. Det resulterede i, at jeg kom til at gå i en alternativ klasse for adfærdsvanskelige børn.
Sprang ud fra anden sal
Så døde min storebror, der var ti år ældre end mig, af narkomisbrug, og mine søstre flyttede hjemmefra som 14- og 16-årige, fordi min far og stedmor drak så meget.
Min yngste storesøster blev udsat for omsorgssvigt og søgte kærlighed andre steder. Den fandt hun i Jehovas Vidner, og der kommer hun stadig.
Da jeg var 13, fik min mor og kæresten en lille pige. Men jeg blev rodet ud i noget kriminalitet. Min mors kæreste begyndte på noget arbejde, hvor han kun var hjemme i weekenden. Han slog mig tit for at opdrage på mig. Han var blevet opdraget til, at det var den måde, man klarede uenigheder på.
Da han ofte var væk, havde jeg nogle store opgør med min mor, og til sidst brugte hun så meget tid på mig, at hun forsømte mine små søskende. Så en dag i skolen kom hun sammen med en sagsbehandler og hentede mig for at køre mig til Esbjerg, hvor jeg blev anbragt på en døgninstitution. Det var et midlertidigt observationshjem, hvor jeg skulle bo, indtil de fandt noget andet til mig.
I det nye liv, jeg levede, udsatte jeg mig flere gange for livsfare. En nat, hvor vi kom fulde og påvirkede hjem, sprang jeg ud ad vinduet på anden sal, og jeg faldt over fem meter ned og landede i en betongård på ryggen.
Jeg kom på hospitalet om natten, og lægerne sagde, at jeg burde have været død. Men mine skader forsvandt mirakuløst i løbet af to uger, og så skulle jeg bare genoptrænes. l dag har jeg ingen mén af det.
Mere tillid til Jesus
Efter syv måneder i Esbjerg flyttede jeg til et børnehjem uden for Haderslev. Der boede jeg, til jeg flyttede i lejlighed som 17-årig.
Men min moster og onkel i Midtjylland, som er kristne, kunne se, at jeg ikke havde det så godt. For godt tre år siden inviterede de mig med på en kristen sommerlejr sammen med mine fætre.
l starten var jeg meget skeptisk, men i de tider hvor jeg havde det svært, var deres hjem altid åbent for mig, og derfor besluttede jeg mig for at være åben, når det nu var dem, der foreslog det.
Det var en meget kristen sommerlejr, og jeg gad i hvert fald ikke bibeltimerne. Men jeg fik snakket med en af lederne omkring alt muligt, fx Big Bang og dinosaurerne. Og jeg kan se nu, at det rokkede ved mig.
Mens jeg boede i Haderslev, kom ungdomskonsulenten og besøgte mig. Vi snakkede meget sammen, og da jeg ikke kendte nogen i Haderslev, foreslog han, at jeg kunne komme i IMU (Indre Missions Unge). Det prøvede jeg, og det var en kæmpe omvæltning. Jeg fandt en masse nye venner, og jeg fik med tiden mere tillid til Jesus.
Jeg besøgte ofte ungdomskonsulenten, og det betød meget for mig, at han holdt af mig uden at få penge for det. På mange måder var han den far, som jeg altid havde ønsket mig, og den dag i dag er han også det nærmeste, jeg kommer en jordisk far.
En nat i busskuret
Jeg blev leder i søndagsskolen og juniorklubben, men jeg var ikke kristen. Jeg begyndte at gå i byen i weekenden for at drikke og skeje ud. Min teologi var, at jeg kunne bede om tilgivelse om lørdagen. Den kunne så gælde indtil næste weekend, for jeg tænkte, at Jesus ikke ville komme igen på en hverdag.
Sådan levede jeg i lang tid, men så begyndte jeg at få enormt dårlig samvittighed. En nat, efter at jeg havde været i byen og drikke, fik jeg igen ekstremt dårlig samvittighed, og jeg fandt et tilfældigt busskur, hvor jeg blev om natten.
Jeg brugte natten til at bede, og derefter blev min tro bibeltro. Men det kostede mig en kæreste, som ikke kunne leve med, at jeg var blevet kristen.
Det er tre år siden, at jeg fik en ny start. Jeg havde ikke flere af mine gamle venner, så jeg kunne starte forfra med nye kristne venner. Da jeg mødte Jesus, mødte jeg samtidigt en far, der var fuldkommen.
Gud var aldrig fuld eller svigtede, når jeg havde brug for ham. Og det er jeg evig taknemmelig for. Han har været med hele vejen, og han er den største kontrast til min egen far, hvis livsførelse har ødelagt så meget for mig. Men Gud er der altid.