<<<JESU DØD

<<<JESU DØD

<<<JESU DØD

<<<JESU DØD

Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: "Abraham!" og da Abraham svarede ja, v2 sagde han: "Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om." v3 Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om.

v4 To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, v5 og han sagde til karlene: "Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer." v6 Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. v7 Isak sagde til sin far Abraham: "Far!" Abraham svarede: "Ja, min dreng!" Isak sagde: "Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?" v8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng." Og så gik de to sammen.

v9 Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. v10 Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. v11 Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: "Abraham, Abraham!" Han svarede ja, v12 og englen sagde: "Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn."

v13 Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. v14 Abraham gav dette sted navnet: "Herren ser". I dag kaldes det: "Bjerget, hvor Herren viser sig."

v15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 "Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, v17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. v18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig."

v19 Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik de til Be'ersheba, og dér blev Abraham boende. (1 Mos 22,1-19)

<<<JESU DØD

Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: v2 "Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. v3 Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. v4 Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. v5 Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. v6 I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. v7 De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. v8 De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. v9 I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. v10 I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. v11 Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren. v12 Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! v13 Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. v14 Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt. v15 Syv dage skal I spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse allerede den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra Israel. v16 På den første dag skal I holde hellig festforsamling, og på den syvende dag skal I holde hellig festforsamling. De dage må der ikke udføres noget arbejde. Kun det, hver enkelt skal have at spise, må I tilberede. v17 Bestemmelsen om de usyrede brød skal I overholde, for netop den dag førte jeg jeres hærskarer ud af Egypten. Som en eviggyldig ordning skal I holde denne dag, slægt efter slægt. v18 Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende dag i samme måned skal I spise usyrede brød. v19 Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse, for enhver, der spiser syrnet brød, det menneske skal udryddes fra Israels menighed; det gælder både den fremmede og landets egne. v20 I må ikke spise noget syrnet brød; overalt, hvor I bor, skal I spise usyrede brød."

v21 Så tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem: "Gå ud og hent småkvæg til jeres familier, og slagt påskelammet! v22 Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen. v23 Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned. v24 Dette skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid. v25 Når I kommer til det land, Herren vil give jer, sådan som han har lovet, skal I overholde denne skik. v26 Og når jeres børn spørger, hvad det er for en skik, I har, v27 skal I svare: Det er påskeoffer for Herren, fordi han i Egypten sprang israelitternes huse over, da han slog egypterne ned, men skånede vores huse." Og folket bøjede sig dybt.

v28 Så gik israelitterne hen og gjorde sådan, som Herren havde befalet Moses og Aron. v29 Ved midnat dræbte Herren alle førstefødte i Egypten, lige fra den førstefødte hos Farao, som sidder på tronen, til den førstefødte hos fangen, som sidder i fangehullet; også alt det førstefødte af kvæget blev dræbt. v30 Den nat stod Farao og alle hans hoffolk op, ja, alle egypterne, og der lød et højt skrig i Egypten, for der var ikke det hus, hvor der ikke var en, der døde. v31 Da tilkaldte Farao Moses og Aron om natten og sagde: "Skynd jer bort fra mit folk, både I og israelitterne, og gå ud og dyrk Herren, sådan som I har krævet. v32 Tag både jeres får og jeres køer med, sådan som I har krævet, og gå så! Men bed om velsignelse også for mig!" v33 Egypterne skyndede på folket for at få dem hurtigt ud af landet, for de sagde: "Ellers dør vi alle sammen." v34 Folket tog dejen, før den var syrnet, og bar den på skuldrene i dejtrug, som de havde viklet deres kapper om. v35 Israelitterne gjorde, som Moses havde sagt, og bad egypterne om ting af sølv og guld og om klæder. v36 Herren havde ladet egypterne fatte velvilje for folket, så de lod dem få, hvad de bad om. På den måde plyndrede de Egypten.

v37 Israelitterne brød nu op fra Ramses og drog mod Sukkot, omkring 600.000 mand foruden deres familier. v38 Der var også en stor og broget flok, som fulgte med dem. Dertil kom en mængde får og køer. v39 Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. De blev jo jaget ud af Egypten og fik ikke tid til noget; de fik end ikke sørget for proviant.
v40 Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år. v41 Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten. v42 Det blev en vågenat for Herren, så han kunne føre dem ud af Egypten. Denne nat skal alle israelitter, slægt efter slægt, våge for Herren.

v43 Herren sagde til Moses og Aron: "Dette er forordningen om påskelammet: Ingen fremmed må spise af det. v44 Enhver træl, der er købt, og som du har ladet omskære, må spise af det. v45 Ingen tilflytter eller daglejer må spise af det. v46 Det skal spises i ét og samme hus; du må ikke bringe noget af kødet ud af huset. I må ikke knuse nogen af dets knogler. v47 Hele Israels menighed skal deltage. v48 Når en fremmed bor som gæst hos dig og vil holde påske for Herren, skal alle af mandkøn hos ham omskæres. Så må han være med til det, og han skal være som en af landets egne. Men ingen uomskåret må spise af det. v49 Én og samme lov skal gælde både for landets egne og for den fremmede, der bor som gæst blandt jer."

v50 Alle israelitterne gjorde sådan, som Herren havde befalet Moses og Aron. v51 Netop den dag førte Herren israelitterne ud af Egypten i deres hærskarer. (2 Mos 12,1-51)

<<<JESU DØD

<<<JESU DØD

<<<JESU DØD