<<<JESU UNDERVISNING

Jesus gjorde mange undere. Han gjorde vand til vin, fik storm og bølger til at lægge sig, helbredte syge og opvakte endda døde. Undere er noget, som vi ikke kan forstå eller forklare naturvidenskabeligt. Derfor er der også mange, som ikke tror på, at Jesu undere har fundet sted. Det har de - for Guds magt er ikke begrænset af naturlovene.

I Johannesevangeliet kaldes underne "tegn". De er tegn på, hvem Jesus er, nemlig Guds søn, og at Guds rige er nær og virksom i ham.

De fleste af Jesu undere viser os ikke bare hans magt - de viser også hans omsorg for mennesker.

v14 Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. v15 Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

v16 Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, v17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.

<<<JESU UNDERVISNING

v9 Jesus gik videre derfra og kom ind i deres synagoge. v10 Og se, der var en mand med en vissen hånd. Og for at de kunne anklage Jesus, spurgte de: "Er det tilladt at helbrede på en sabbat?" v11 Men han sagde til dem: "Hvem af jer, der har et får, ville ikke gribe fat i det og trække det op, hvis det faldt i grøften på en sabbat? v12 Et menneske er dog meget mere værd end et får. Derfor er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat." v13 Da sagde han til manden: "Ræk din hånd frem!" Han rakte den frem, og den blev rask igen som den anden. v14 Men farisæerne gik ud og traf beslutning om at få ham slået ihjel.

<<<JESU UNDERVISNING

Jesus havde mange små og store samtaler med mennesker. En af de mest kendte er den, hvor en af farisæerne opsøger Jesus om natten. Han vil sikkert gerne lære Jesus bedre at kende, og Jesus siger til ham, at han skal fødes igen "af vand og ånd". Det betyder, at mennesker har brug for at blive født ind i Guds rige - det er det, der sker i dåben - og tro på Jesus, som Gud sendte for at frelse verden.

Nikodemus får også en "bibeltime" over en af begivenhederne i GT: Beretningen om kobberslangen (4 Mos 21,4-9). Under ørkenvandringen var Israelitterne blevet frelst fra slangebid ved at se op på en kobberslange, som Moses havde sat op på en stang. Jesus fortæller, at det er et billede på, hvordan han selv skal frelse verden: Ved at blive hængt op på et kors. Og dem, der tror på ham, skal blive frelst.

v1 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. v2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." v3 Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." v4 Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" v5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden."

v9 Nikodemus spurgte ham: "Hvordan kan det gå til?" v10 Jesus svarede: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det? v11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. v12 Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? v13 Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.

v14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, v15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. v16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. v19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. v20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. v21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud."

<<<JESU UNDERVISNING

v11 Han sagde også: "En mand havde to sønner. v12 Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. v13 Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; v14 og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. v15 Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, v16 og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. v17 Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. v18 Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. v19 Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

v20 Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. v21 Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. v22 Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, v23 og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. v24 For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, v26 og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. v27 Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. v28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. v29 Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. v30 Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - da han kom, slagtede du fedekalven til ham. v31 Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. v32 Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet."

Ofte brugte Jesus billeder og historier for at fortælle mennesker om Guds rige. Historier, som "ligner" noget i Guds rige.

I lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37) fortæller Jesus om, hvad budet om næstekærlighed betyder i praksis: At vi skal elske selv vores fjender. Men lignelsen stikker dybere. Jesus er gør selv ligesom den barmhjertige samaritaner, når han frelser os.

Lignelsen om den fortabte søn er en fortælling om os alle sammen. Selv om vi er døbt til at være Guds børn, kan det let ske, at vi "går hjemmefra" og vil leve for os selv uden Gud. Men Gud glæder sig og vil gerne tilgive os, når vi vender os til ham igen.

I lignelsen om kongesønnens bryllup (Matt 22,1-14) fortæller Jesus, at Guds rige er ligesom en bryllupsfest. Der er godt at være, men der er desværre mange, som ikke ønsker at være med. Derfor bliver Gud ved med at indbyde alle mulige mærkelige mennesker. Alle må være med, hvis bare de vil tage imod indbydelsen (nemlig evangeliet om Jesus). Alligevel er der en, der bliver smidt ud fra festen - det er fordi han ikke har det bryllupstøj på, som fulgte med indbydelsen. Bryllupstøjet er et billede på den frelse og retfærdighed fra Jesus, som vi har, når vi tror på ham. Altså Jesus er vores adgang til festen i Guds rige.

<<<JESU UNDERVISNING

v19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

<<<JESU UNDERVISNING

v31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."

Jesus talte meget om sin egen død og opstandelse. Han forberedte sine disciple på, at det skulle ske.

Jesus fortalte også den selvsikre Peter, hvordan han ville svigte og fornægte Jesus, lige så snart det så ud til, at Jesu fjender havde magten (Matt 26,30-35). Det opfyldes allerede samme aften (Matt 26,69-75).

Men nogle af Jesu forudsigelser gælder Jesu genkomst - når Jesus kommer igen til denne verden for at dømme levende og døde. Til den tid skal det afsløres, hvem der hører til i Guds rige, og hvem der ikke gør. Dommen kan resultere både i frelse og fortabelse.

<<<JESU UNDERVISNING

Jesus prædiker gennem alt det, som han gør. I Jesu gerninger ser vi Gud i funktion. Jesus møder mennesker med tilgivelse. Og ved at gå i døden for os viser han os, hvad kærlighed er.

Sådan er Jesus!

v27 Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" v28 Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.

v29 Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. v30 Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: "Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?" v31 Jesus svarede dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. v32 Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."