Højmessen

Højmessen i Sct. Michaelis Kirke				<<< FORSIDEN TROSBEKENDELSEN GUDSTJENESTEN
Klokkeringning		<<<	Der kaldes til Gudstjeneste
		Når klokkerne ringer, er det ikke bare for at vække dem, som gerne vil sove længe. Klokkerne kalder ud over byen: Kom til gudstjeneste. Umiddelbart før gudstjenesten ringes der 3 gange 3 slag på en enkelt klokke. Det er bedeslagene. Under bedeslagene skal menigheden helst blive stille, for mange bruger bedeslagene til en stille bøn for gudstjenesten og tænker på, at nu samles vi i Faderens (3 slag) og Sønnens (3 slag) og Helligåndens (3 slag) navn.
Præludium		<<<	Organisten begynder
Organisten spiller. Evt. synger koret et lille stykke. Præsten går for alteret.		Præludiet er ikke en minikoncert, inden gudstjenesten begynder. Gudstjenesten ER begyndt, og organisten slår tonen an. Præludiet skal passe til den pågældende søndags indhold og stemme menigheden til at tage imod det, som skal komme.
Indgangsbøn		<<<	Bøn for gudstjenesten
Indgangsbønnen læses af kordegnen. Under bønnen knæler præsten ved alteret. Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig. Opluk nu ved din Helligånd mit hjerte, så jeg af dit ord kan lære at angre mine synder, tro på Jesus Kristus og hver dag styrkes og bevares i denne tro. Amen.		Indgangsbønnen er menighedens bøn om at få noget ud af gudstjenesten. At Gud vil tale til dem, og at de må høre det, som Gud vil have sagt. Det er nemlig ikke en selvfølge. Vi kan ikke høre Guds ord, med mindre Gud selv åbner vore ører og hjerter. Og formålet er, at vi gennem det, som høres, skal styrkes i troen på Jesus.
Indgangssalme		<<<
		Salmerne er med til at give gudstjenesten struktur. Faktisk kan hele højmessen ses som én stor vekselsang mellem præst og menighed. Den første salme slår søndagens tema an. Eller det kan være en salme, som passer til årstiden eller kirkeåret.
Kyrie og gloria	Litaniet	<<<	Herre, forbarm dig!
Præsten: Herre Gud Fader i himlen! Menigheden: Forbarm dig over os! Præsten: Herre Jesus, vor frelsermand! Menigheden: Forbarm dig over os! Præsten: Herre Helligånd, vort lys og vor trøst! Menigheden: Forbarm dig over os! Præsten: Ære være Gud i det højeste! Menigheden: og fred på jorden, i mennesker velbehag! Præst og menighed: Vi love, vi prise og takke dig, al æren skal dig tilhøre, o Herre, Gud Fader i Himmerig, for kærlighed, du os mon gøre! Du alle ting har i vold og magt, det alt må frem, som er din agt, thi frygte vi ingen fare.	I fastetiden og adventstiden - når præsten bærer lilla messehagel - synges i stedet nr. 364 i salmebogen: Præsten: Herre Gud Fader i Himlen! Menigheden: Forbarm dig over os! Præsten: Herre Jesus, vor frelsermand! Menigheden: Forbarm dig over os! Præsten: Herre Helligånd, vort lys og vor trøst! Menigheden: Forbarm dig over os! Præsten: Vi har syndet med vore forfædre! Menigheden: Vi har forskyldt din vredes domme! Præsten: O Herre, handl ikke med os efter vore synder! Menigheden: Og betal os ikke efter vore misgerninger! Præsten: O Herre, hør vor bøn! Menigheden: Og lad vor røst komme til dig!	Efter første salme synges en vekselsang mellem præst og menighed. Vi er syndere, og Gud er hellig. Den sammensætning går aldrig godt, med mindre Gud forbarmer sig over os. Det vil sige: Møder os med syndernes forladelse. Derfor synges denne vekselsang, inden vi skal lytte til Guds ord. Den kaldes Kyrie - gloria (det er de latinske ord for de ord, som vekselsangens to afsnit begynder med: "Kyrie" = "Herre". "Gloria" = "ære"). Vi beder om, at Gud vil forbarme sig over os (Kyrie), og vi ærer Gud for hans storhed, magt og frelse (Gloria). Gloria-delen gentager englenes sang, da Jesus kom til jorden (se juleevangeliet - Luk 2): "Ære være Gud i det højeste! Og fred på jorden, i mennesker velbehag!" Vi vover at synge med på englesangen i tro på, at ham, som kom til jorden julenat, og som vi læser om i Bibelen, også vil møde os i gudstjenesten. Kyrie og gloria bruges det meste af året, men når kirkeårets farve er lilla, synges i stedet Litaniet (det er græsk og betyder: at råbe om hjælp). Litaniet er menighedens syndsbekendelse og bøn om tilgivelse.
Hilsen		<<<	Præsten får lov til at være præst
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden): Herren være med jer! Menigheden svarer: Og med din ånd!		Nu vender præsten sig mod menigheden for første gang - og møder dem med en hilsen. Hilsenen er ikke bare et: Godaw! - Tak i lige måde! Det er en hilsen, hvor det igen understreges, hvad gudstjenesten går ud på: Et møde med Herren! Menighedens svar er afgørende. Det er ikke pastor F. Rom, der nu skal til at holde gudstjeneste og brillere med alle sine fortræffeligheder. Han er jo kun et menneske, og hvad har han at gøre foran Guds alter? I sig selv har præsten ingen ting at gøre der. Men når han er kaldet af menigheden til at gøre altertjeneste i menighedens gudstjeneste, så er det en anden sag. Så er han netop ikke privatperson, men præst i en åndelig tjeneste. Menighedens svar betyder i grunden, at menigheden overgiver altertjenesten til præsten - og så kan gudstjenesten fortsætte med, at præsten formidler Guds ord til menigheden og frembærer menighedens bønner for Gud.
Indledningskollekt		<<<	Søndagens bøn
Præsten vender sig mod alteret og beder én af søndagens bønner. Menigheden svarer: Amen!		Hver søndag har en bøn (kollekt), som knytter sig til søndagens tekster. "Amen" betyder, at man tilslutter sig det, som er sagt (bedt). Menighedens "Amen" er altså en understregning af, at bønnen ikke kun er præstens bøn, men hele menighedens. De beder med!
Læsning fra Det Gamle Testamente		<<<	Guds ord
Præsten vender sig mod menigheden og læser fra Det Gamle Testamente. Menigheden står op under læsning og korvers. Efter læsningen synger kirkekoret et korvers.		Når der læses fra Bibelen, står menigheden op - af respekt for Guds ord, som lyder. Det Gamle Testamente er baggrunden for Det Nye Testamente. Derfor hentes den første læsning herfra.
Salme mellem læsningerne		<<<
		Anden salme er ofte meget kort. Det kan være en salme på baggrund af GT-læsningen eller en helligåndssalme (en bøn til Helligånden).
Læsning fra Det Nye Testamente		<<<	Guds ord
Præsten vender sig mod menigheden og læser fra Det Nye Testamente. Menigheden står op under læsning og korvers. Efter læsningen synger kirkekoret et korvers.		Anden læsning er oftest fra brevene, men kan også være fra Apostlenes Gerninger eller Johannes' Åbenbaring. Aldrig fra evangelierne - det kommer senere! Alle søndagens læsninger handler om det, som er søndagens tema. Teksterne kan findes bag i salmebogen.
Trosbekendelsen (springes over, hvis der er barnedåb)		<<<	Flaget hejses
Præsten siger (stadig vendt mod menigheden): Lad os bekende vor kristne tro! Menigheden bliver stående mens præst og menighed synger: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Præsten vender sig mod alteret, og der fortsættes: Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen!	I forbindelse med højtiderne kan der bruges en anden trosbekendelse, som siges af præsten (vendt mod alteret): Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige. Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Vi bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv. Menigheden svarer: Amen!	Trosbekendelsen er en kort sammenfatning af, hvad Bibelen siger om Gud. Ligesom Dannebrog jo kun er et stykke stof, men alligevel på en måde er en "bekendelse" til det at være dansker, når flaget hejses - på samme måde siger trosbekendelsen ikke alt, men når vi siger eller synger den, er det faktisk hele den kristne tro, sådan som Bibelen fremstiller den, vi bekender os til. Vi hejser flaget og viser, at vi er kristne. Den trosbekendelse, som vi normalt bruger, er Den Apostolske Trosbekendelse - det vil sige en sammenfatning af, hvad apostlene har lært os. Til højtiderne bruger vi gerne Den Nikænske Trosbekendelse (eller rettere: Den Nikænokonstantinopolitanske Trosbekendelse, men det er næsten ikke til at sige). Den er meget smuk, men lidt sværere for menigheden at huske. Omkring år 1400 er den digtet om til en salme (nr. 362 i Salmebogen). Begge bekendelser stammer fra oldkirken og er en del af Folkekirkens bekendelsesskrifter.
Salme før prædikenen		<<<
		Tredje salme danner overgang mellem NT-læsningen fra alteret og evangelielæsningen fra prædikestolen.
Evangelielæsning		<<<	Prædiketeksten
På prædikestolen indleder præsten evangelielæsningen med ordene: Dette hellige evangelium skriver evangelisten . . . Menigheden rejser sig og svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Evangelieteksten læses derefter af præsten.		Evangelieteksten er den tekst, som der skal prædikes over.
Prædiken		<<<	En bro over 2000 år
Præsten indleder sin prædiken med en kort bøn. Prædikenen afsluttes med en lovprisning: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.		Formålet med prædikenen er at formidle evangelietekstens 2000 år gamle budskab sådan, at det bliver nærværende og aktuelt i dag. Prædikenen skal slå bro fra teksten til menigheden. Det betyder, at præsten skal holde sig til teksten. Det er Gud, der taler, og han er den samme i dag, som han var dengang. Derfor er det hans ord, som skal prædikes som Guds helt personlige tiltale til den enkelte kirkegænger. Altså: En præst på en prædikestol er ikke signal til, at nu må der soves! Slå ørerne ud og hør, hvad Gud har at sige til dig!
Kirkebøn		<<<	En bøn for kirke, folk og dronning
Præsten fortsætter med at bede kirkebønnen.		Kirkebønnen kan være forskellig, men den skal indeholde en bøn for kongehuset. Normalt tager præsten udgangspunkt i prædikenen. Så beder han for dem, der har det svært - for kirken - og for fædrelandet.
Den apostolske velsignelse		<<<	Du er med i det, der blev sagt
På prædikestolen sluttes med den apostolske velsignelse, hvorunder menigheden står op. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.		På baggrund af den prædiken, som alle har hørt, kan præsten nu velsigne menigheden med en opsummering af, hvad prædikenen gerne skulle have formidlet. Jesu nåde og Guds kærlighed - og at det er noget, vi er fælles om at have modtaget. At velsigne betyder at meddele den guddommelige nåde. Nådens virkelighed lægges på menigheden.
Korvers		<<<
		Koret synger en sang eller salme, som handler om søndagens tema.
Salme efter prædikenen		<<<
		Fjerde salme kan repetere noget af prædikenen eller evangelielæsningen - eller det kan være en takkesalme.
Nadver		<<<	Altergang
		Altergangen (eller nadveren) skal vi se på i en anden lektion.
Nadversalme	Dåbssalme	<<<
	Dåb	Efter altergangen kan der være dåb. Hvis ikke, synges der en kort takkesalme for nadveren.
	Dåbssalme
Slutningskollekt		<<<	Tak for gudstjenesten
Præsten beder en af slutningskollekterne. Menigheden svarer: Amen!		Der er flere forskellige bønner, som kan bedes som slutningskollekt. De er alle sammen takkebønner for, hvad vi har modtaget gennem gudstjenesten.
Velsignelsen		<<<	Gå bare hjem
Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger (vendt mod menigheden): Modtag Herrens velsignelse! Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Menigheden svarer: Amen. Amen. Amen.		Altertjenesten afsluttes med velsignelsen. Gud har velbehag i alle dem, som nu gennem gudstjenesten har modtaget hans gaver (dåben, nadveren, syndernes forladelse) og er blevet fornyet eller styrket i troen. At have Guds velbehag er ikke noget, vi kan se eller føle, men denne skjulte virkelighed "lægges" nu på menigheden. Det er næsten, som om Gud siger: Gå nu bare hjem - jeg elsker dig, og jeg skal nok gå med!
Udgangssalme		<<<
		Den sidste fanfare fra salmebogen!
Bekendtgørelser		<<<	Husk nu!
Kordegnen læser bekendtgørelser for den kommende uge.		Bekendtgørelserne handler mest om det, som skal ske i den kommende uge. Møder, gudstjenester o.l. Det er ikke sikkert, at menigheden husker det hele, men der bliver i det mindste mindet om det, som foregår i kirken og missionshuset. Og så er det mindst lige så væsentligt, at menigheden benytter lejligheden til at bede for de arrangementer, som nævnes. Bekendtgørelserne indeholder også en orientering om, hvad der samles ind til i kirkens bøsser eller ved offergang. For når Jesus har givet os alt, så er det kun naturligt, at vi ønsker at vise vores taknemlighed ved at give noget igen.
Udgangsbøn		<<<	Tag det med hjem
Udgangsbønnen læses af kordegnen. Under bønnen knæler præsten ved alteret. Lad os alle bede! Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre. Hjælp mig nu, min Gud, ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld, at jeg må bevare dit ord i et rent hjerte, deraf i troen styrkes, i et helligt levned forbedres og mig derved i liv og død trøste. Amen.		Udgangsbønnen er endnu en takkebøn for gudstjenesten - eller specielt for det, som vi har HØRT i gudstjenesten. Men vi ved godt, at det er let at glemme det, som man hører. Derfor beder menigheden også om at kunne bevare det hørte og tro og handle derefter.
Postludium		<<<	Organisten slutter
Organisten spiller. Præsten forlader alteret.		Gudstjenesten afsluttes med musik. En kort tid til eftertanke, inden man begiver sig hjemad - eller over til kirkekaffen.

<<< FORSIDEN TROSBEKENDELSEN GUDSTJENESTEN