Kirkeåret og kirkeårets farver

Kirkeåret begynder første søndag i advent.

I adventstiden forbereder vi os til, at Jesus kommer.
1) Han kom til jorden julenat.
2) Han kommer til os, når vi samles om hans ord.
3) Han kommer igen for at dømme levende og døde.

Julen - her fejrer vi Jesu fødsel.

Helligtrekongerstiden er en fortsættelse af julens glæde.
Her åbenbarer Gud sin herlighed gennem Jesus. Det er tiden, hvor menigheden skal vokse i indsigt om, hvem Jesus er.

Fastetiden er forberedelsestiden inden påske.
Her mindes vi om, at vi er syndere, der har svært ved at leve som kristne. Derfor har vi brug for tilgivelsen fra Jesus.

Påsken - det er Jesu død og opstandelse.
Jesus døde som straf for vores synd, og han sejrede over døden påskemorgen.

Pinsen er festen for Helligåndens komme til verden.

Trinitatistiden er kirkens hverdagstid.
Her skal julens, påskens og pinsens virkelighed udfoldes sådan, at troen vokser, og vi lærer at leve som kristne.

Der er to tekstrækker (se bag i salmebogen). Første tekstrække begynder på lige årstal - anden tekstrække på ulige.

 <<<    FORSIDEN    7 RIGTIGE    KIRKEN    KIRKEBYGNINGEN    TROSSAMFUND    ALLE KRISTNE    KIRKEÅRET 
Mail til præsten: Peter Jacobsen / Bjarne Hvid