|
Kærlighed og
ægteskab
Det
seksuelle samliv er en del af det at være skabt - en gave fra Gud. Men
det hører hjemme i ægteskabet, for at det kan udfolde sig i kærlighed
og tryghed.
Ægteskabet er den ramme, som Gud har sat for enheden mellem mand og
kvinde.
Test
Derfor går der meget i
stykker, hvis man vil prøve hinanden af først rent seksuelt.
Ægte kærlighed skal ikke testes. Den skal have lov til at vokse i tillid
og forventning. Og det er jo ikke sikkert, at den, du er forelsket i, mens
du er ung, er den samme som den, du senere gifter dig med.
Papirløst
Når mange ikke vil gifte
sig, så er det fordi de ikke tror på, at et ægteskab kan holde. Man tør
ikke love mere, end man kan holde.
Kærlighed er at udlevere sig helt til hinanden - ellers kan man ikke
blive ét. Derfor er der ingen tidsbegrænsning.
Når
man gifter sig, ved alle, at nu hører de to sammen. De er blevet ét.
Skilsmisse
Matt 19,4-6
Skilsmisse kan være den
mest rimelige løsning på en langvarig og alvorlig ægteskabskrise. Men
det er alligevel brud på Guds ordning.
Enheden manglede. Man satte sig selv først. Eller græsset var grønnere
på den anden side af hegnet.
Se
1 Mos 39 og Hebr 13,4.
Tanker og ord
Følelseslivet præges af
de værdinormer, som vi møder i hverdagen. Sjofelt sprog og pornografi
fremmer det dyriske. Hvad
fremmer kærligheden? |