| Nej, selvfølgelig! | |||||||
|
Umiddelbart virker det femte bud indlysende. Vi er jo ikke barbarer. Alligevel er der mange situationer, hvor vi slår ihjel. Måske ikke bogstaveligt, men så på andre områder. Det er Gud, der har givet os livet, og med det femte bud ønsker han at værne om alt det, han har givet os. Han byder os at have respekt for livet og dermed også fremme andres glæde ved livet. Når nogen gør os kede af det, så er det jo lige som om der dør noget inden i os. Livet blegner. |
|||||||
|
Derfor er tilgivelsen en nødvendig side ved det at værne om livet. Når vi føler os dårligt behandlet, er der ikke langt til had og ønsket om hævn. Det er forståeligt. Men hovedparten af den ondskab, der øves i verden, kommer jo netop af hævn og had. Og det eneste, der kommer ud af det, er mere hævn og had. Mere ondskab. Mord. Gud ønsker at bryde ondskaben. Jesus bad for de fjender, som korsfæstede ham, og på samme måde ønsker Gud, at vi skal tilgive dem, som gør os ondt. |
|||||||
|
Jesus siger faktisk, at enhver, som bliver vred på en anden, overtræder det femte bud (Matt 5,22). Det er mangel på respekt for det liv, som Gud har givet os. På den måde er der lidt af en morder i os alle sammen. Vrede, had og hævn er nogle farlige og destruktive kræfter, som bor inden i os. Men også almindelig hensynsløshed kan være dræbende. Det kan vi også se, når vi begiver os ud i trafikken. Der tages vanvittige chancer, som sætter egne og andres liv og helbred på spil. Færdselsloven (også det med hastighedsgrænserne og lys på cyklerne) er jo givet for at gøre trafikken så sikker som mulig, men der er nogle der tror, at de er så gode til at køre, at de er hævet over lovens banaliteter - og dette vanvid koster menneskeliv. |
|||||||
| Krig og fred | |||||||
| Krig
er udtryk for, at hævn, had og magt ofte kommer til at betyde mere end
tilgivelse, kærlighed og tjeneste. Men må vi så ikke slå ihjel for at
forsvare os mod det onde?
Det femte bud siger klart, at vi ikke må slå ihjel - og alligevel kan vi se andre stedet i Det Gamle Testamente, at det kan være rigtigt at føre krig. Der er situationer, hvor der må føres krig og slås ihjel for fredens skyld. Verden er desværre skruet sådan sammen, at alt ville blive kaos, hvis der ikke var soldater og militær til at holde det onde nede med magt. Krig kan altså være nødvendig - og kristeligt forsvarlig - på grund af det onde i verden. |
|||||||