<<<   GT

I synagogerne var oplæsning og undervisning ud fra Det Gamle Testamente, som var jødernes Bibel, den vigtigste del af gudstjenesten. Desuden havde man "de gamles overleveringer". Det var samlinger af jødiske rabbineres bibeludlægninger.

Jødernes Bibel var ikke en bog, sådan som vi kender den. De gammeltestamentlige skrifter havde man i store, kunstfærdigt håndlavede bogruller, som efter brug blev opbevaret omhyggeligt i et skab i synagogen.

<<<   GT

Jesus læste GT anderledes end de skriftkloge. For dem var loven det vigtigste - altså bestemmelserne om, hvordan man skulle leve. Dem, som ikke levede efter (deres opfattelse af) loven, var ikke rigtige jøder, mente de.

Jesus lagde hovedvægten et andet sted. Han læser GT om sig selv. En dag kom Jesus ind i synagogen i Nazaret, hvor han blev bedt om at læse og undervise ud fra GT. Han vælger et sted fra Esajas' Bog, hvor der står:
                    Herrens ånd er over mig,
                    fordi han har salvet mig.
                    Han har sendt mig
                    for at bringe godt budskab til fattige,
                    for at udråbe frigivelse for fanger
                    og syn til blinde,
                    for at sætte undertrykte i frihed,
                    for at udråbe et nådeår fra Herren.
Jesu prædiken over dét sted går ud på to ting:
1) I dag er det skriftord gået i opfyldelse. Dvs. Jesus er selv den, stedet handler om. GT peger på Jesus. Jesus er den frelser, som er lovet i GT.
2) Det er ikke kun de "gode" jøder, som kender og overholder loven til punkt og prikke, Gud vil have med at gøre. Gud hjælper også hedningerne. Et andet sted siger Jesus, at han er kommet for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10).
Det er det, Jesu gerning går ud på.
Den slags var ikke, hvad de var vant til at høre i synagogen. Derfor blev de rasende - Jesus blev meget upopulær blandt jøderne.
(Hele beretningen om Jesus i Nazarets synagoge står i Luk 4,16-30)

<<<   GT

- Skabelsen, syndefaldet og syndfloden. Det er den såkaldte "urhistorie", som fylder de første 11 kapitler i Første Mosebog.
- Patriarkhistorien om Abraham, Isak og Jakob.
- Jakobs sønner bliver stamfædre til Israels folk.
- Israel bliver et folk under slaveriet i Egypten.
- Udfrielsen fra Egypten, påskens indstiftelse.
- Lovgivningen på Sinai og ørkenvandringen frem mod det forjettede land (Israels land = Kana'ans land).

De fem Mosebøger kaldes også "Loven", "Pentateuken" eller "Toraen". Jøderne holdt den særlig hellig, fordi den indeholder De ti Bud og historien om nationens tilblivelse.

<<<   GT

- Indvandringen i det forjettede land (Josvabogen).
- Dommertiden - før Israel havde konger (Dommerbogen og Ruths Bog). 
- Kongetiden - fx Saul og David (Første Kongebog til Anden Krønikebog).
- Folket bortføres i eksil til Babylon og folkets hjemkomst (Ezras Bog til Esters Bog).

<<<   GT

Jobs bog - et digt om, hvorfor der er lidelse i verden.
Salmernes Bog - en stor samling af salmer, hvoraf mange er skrevet af kong David.
Prædikerens Bog - en snirklet meditation over livets forfængelighed.
Højsangen - Et kærlighedsdigt.

<<<   GT

De er skrevet af Israels profeter, som:
1) var Guds talerør ind i tiden (de skældte ud, når folket ikke holdt sig til Gud).
2) gav folket nyt håb i trængselstider ved at forkynde om Guds omsorg og befrielse.

Gennem profeterne åbenbare Gud noget af sin plan for fremtiden. Fx indeholder de profetiske bøger mange særdeles detaljerede profetier om Jesu fødsel, død og opstandelse - skrevet mange hundrede år før Kristus!