Samvittigheden er noget, som let påvirkes af det, som sker i vores liv, det, som vi gør, og dem, som vi omgås. Vi kan lave forskellige billeder på, hvordan samvittigheden fungerer:
Samvittigheden er ligesom en trekant, der drejer rundt inden i os, hvis vi gør noget, der er forkert. Men hvis den får lov til at dreje for meget rundt, slides hjørnerne af!
Samvittigheden er en lille rød lampe, der lyser op og siger stop. Men hvis den lyser for meget, slipper strømmen op.
Samvittigheden er som et kompas, der skal vise os en bestemt retning. Men et kompas er ikke meget værd, hvis vi ikke har et kort. Først når kompasset lægges på kortet, kan vi finde den rigtige vej. Det kort, som Gud har givet os, er Bibelen. Når samvittigheden svarer til Bibelen, kender vi den rette vej.
(1 mos 3,1-24)
Den hebraiske skrift i Det Gamle Testamente ser sådan ud:
"I begyndelsen skabte Gud himlen
og jorden. 2Jorden
var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede
over
vandene. 3Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. 4Gud
så, at ..." (1 Mos 1,1-3)
Oprindelig bestod det hebraiske alfabet kun af konsonanter, og der var ingen afstand mellem ordene. Og så skrev man fra højre mod venstre - helt modsat vores måde at læse på. Det ville svare til, at jeg skrev overskriften sådan her: KSRBHPTVRKSRTNMTSTLMGTD
Det kunne jøderne godt læse, men jødiske skriftlærde forsynede alligevel den hebraiske bibel med vokaltegn i perioden fra 600 - 900 e.Kr. Vokaltegnene er de små prikker og streger over og under bogstaverne.
"Og det skete i de dage, at der udgik
en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling
i hele verden. Det var den første folketælling,
mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og ..." (Luk 2,1-3)
De græske bogstaver ligner næsten dem, som vi kender - selv om der nogle underlige tegn ind imellem.