Barnet (børnene), forældre og faddere kommer frem til døbefonten.
Lovprisning og bøn
Et mærkeligt ord
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
(1 Pet 1,3)
Da du blev født af dine forældre, fik du det liv, som vi godt kender. Det er godt og dejligt, men det kan også være ondt og hårdt. Det hører med til dét liv, at vi er syndere og gør ting, som vi ikke skulle. Og livet er forgængeligt. Sygdom og død hører med - en dag er det slut.
Da du blev døbt, blev du født til et nyt liv - det liv, der hedder at være Guds barn. Det liv er evigt, det begrænses ikke af døden. For i dåben fik vi del i alt det, som Jesus har gjort for os. På korset tog han straffen for vores synd, og han gav os del i opstandelsen fra de døde - det evige liv.
Lad os alle bede!
Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.
Vi beder dig:
Tag i nåde mod dette barn (disse børn), som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det (dem) i din menighed, og bevar det (dem) i dit samfund både her og hisset!
Amen.
Skriftlæsning
En befaling - og en gave
Således taler vor Herre Jesus
Kristus:
Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle
folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens
og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har
befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.
(Matt 28,18-20)
Men læg mærke til, at han også sagde, at mennesker skal lære at holde alt det, som han har befalet. Når du er døbt, skal du lære om Jesus, for at du kan tro på ham og leve det liv, som du fik i dåben.
Evangelisten Markus skriver:
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
(Mark 10,13-16)
De små børn er eksempler på, hvad det vil sige at tro. Vi voksne tror tit, at det kommer an på, hvor godt vi kender Bibelen, hvor religiøse, vi er, eller hvor gode vi er. Men på den måde kommer vi ikke ind i Guds rige.
Små børn lever af at modtage (fx kærlighed og mad). De kan ikke selv. Når de bliver større, sidder de i køkkenet og skriger: "Jeg vil selv!" - og så har vi balladen. Havregrød ud over det hele!
Når vi mennesker vil selv over for Gud, kan han ikke komme til med det, som han vil give os. Livet, dåben, tilgivelsen og Guds rige kan vi ikke fortjene os til. Det kan vi kun modtage som Guds børn.
Tro er at være barne-afhængig af Gud.
Tro er tillid til Gud.
Tro er at modtage fra Gud - helt ufortjent.
Så vil vi nu hjælpe dette barn (disse børn) til hans velsignelse ved at døbe det (dem) i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Korstegnelse
Det vigtigste
Præsten tegner derefter med
hånden kors for ansigtet og brystet af den, der skal døbes, og siger:
Modtag det hellige korsets
tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du
skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.
Korsets tegn blev tegnet over dig, da du blev døbt. Det betyder, at alt det, der skete, da Jesus døde på korset, gælder dig. Korsets tegn er tegnet på syndernes forladelse. Og det er tegnet på, at du skal tilhøre ham, som døde og opstod for dig.
Korset tegnes for ansigtet og brystet. Troen har ikke kun med tanker (ansigtet) eller følelser (hjertet i brystet) at gøre. Kristenlivet er hele livet - med hud og hår. Det er hele dig, der tilhører Kristus, og det er hele dig, han vil frelse.
Præsten spørger:
Hvad er barnets navn?
- Den, der bærer barnet, siger navnet (N.N.)
Trosbekendelse
Flaget hejses
(N.N.) Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
Vil du døbes på denne tro? - Ja!
Derfor har Gud givet os Bibelen, og trosbekendelsen er netop en kort sammenfatning af, hvad Bibelen siger om Gud.
Ligesom Dannebrog jo kun er et stykke stof, men alligevel på en måde er en "bekendelse" til det at være dansker, når flaget hejses - på samme måde siger trosbekendelsen ikke alt, men når vi siger "ja" til den, er det faktisk hele den kristne tro, sådan som Bibelen fremstiller den, vi bekender os til. Vi hejser flaget og viser, at vi er kristne.
Ved dåben siges der "ja" til hvert enkelt led i trosbekendelsen. Det er et "ja" til den kristne tro og et "ja, tak!" til den virkelighed, der ligger i at være et Guds barn.
Dåbshandling
Vand i håret
(N.N.) Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
Vi døber først og fremmest fordi Jesus har befalet det.
Vandet symboliserer renselse. For jøderne var det meget vigtigt, at man var ren, når man skulle have med Gud at gøre. Derfor havde de mange forskrifter for, hvordan man skulle rense sig, hvis man havde været i kontakt med noget urent. I dåben betyder vandet også, at man bliver ren. Det vil sige, at synden vaskes bort - ikke af vandet i sig selv, men fordi dåben giver os del i frelsen fra Jesus. Bibelen udtrykker det også sådan: "Jesu, hans søns, blod renser os for al synd" (1 Joh 1,7).
I gamle dage blev barnet dykket helt ned under vandet. Det skulle symbolisere, at det syndige liv skulle druknes, og det nye liv som Guds barn kom op af vandet. Overøsningen i dag har også den betydning. Paulus siger, at "alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død. Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. (Rom 6,3-4).
Bibelen omtaler også dåbens vand i forbindelse med syndfloden (1 Mos 6-8). Syndfloden var Guds straf på grund af menneskenes ugudelighed. Men dem, som var med i Noas ark, blev "frelst gennem vand." Og Bibelen fortsætter: "Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse" (1 Pet 3,21).
Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og siger:
Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen.
Hvis der er flere, der skal døbes, gentages korstegnelse, trosbekendelse og dåbshandling for hver enkelt.
Fadervor
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Fred være med dig (jer)!
(Matt 6,9-13)
Faddertiltale
Næring til dåbslivet
I forældre og faddere til dette barn (disse børn) er nu vidner på, at det (de) er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. I forældre skal oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro.
Fred være med jer!
Jesus siger: "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre" (Joh 15,5).
Derfor er det så vigtigt, at der er nogen, som fortæller os om dåbens gave, så vi kan lukke den op. En gave, som vi bare lader ligge, bliver ikke til gavn.
Ved barnedåben mindes både forældrene og fadderne om, at de skal oplære barnet i den kristne tro, men det kan jo også ske gennem fx kirkegang, din egen bøn og bibellæsning og det kristne foreningsliv.
Når vi hører om dåben og om Jesus, får dåbslivet næring, så troen kan vokse og gro.
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Jesus svarede ham:
"Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på
ny, kan ikke se Guds rige." Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig:
Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds
rige. (Joh 3,1-5)
Gud frelste os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, (Tit 3,5)