<<<   FORSIDEN   TROSBEKENDELSEN   GUD

<<<TILBAGE

Vi godtager, at det enorme verdensrum er til, selv om vi ikke fatter det - og vi godtager altså også, at de små atomer er til, skønt vi ikke ser det. På samme måde siger Bibelen, at vi må tro, at Gud er til, selv om vi hverken fatter ham eller ser ham.

En af mine tidligere konfirmander sagde engang:
Hvis jeg har en stor sten og en lille papirspose, som stenen ikke kan være i, så betyder det jo ikke, at stenen ikke eksisterer. Den store sten er Gud - og den lille pose er mit hoved!

(K&K)

<<<TILBAGE

Det fortæller mig, hvad klokken er, men det fortæller mig også, at der et eller andet sted i verden har været en god urfabrik eller en dygtig urmager, som har lavet mit ur. Et ur kommer ikke af sig selv - det ville mildest talt være mærkeligt.

Alligevel er der mange mennesker, der tror, at verden er kommet af sig selv - ud af en stor eksplosion eller gennem milliarder af års udvikling. Det er da mærkeligt, for verden er da langt mere kompliceret end et ur. Der er én, som engang har sagt: Det er mere utroligt for mig, at universet skulle være blevet til som følge af en eksplosion i rummet, end at et leksikon skulle være blevet til som følge af en eksplosion i et trykkeri.

Alle de levende væsener, som er i verden - lige fra det mindste til det største - er så fantastisk skruet sammen, at ingen mennesker kan gøre det efter. Derfor fortæller det mig det samme som uret: Der må være én, som har udtænkt og skabt det hele. Og han er fantastisk!

Alt det, som jeg ser omkring mig, tyder for mig at se på, at Bibelen taler sandt, når den fortæller, at Gud har skabt det alt sammen.

<<<TILBAGE

I kapitel 1 ser vi det hele ovenfra. Der er absolut intet, og så skaber Gud ved bare at befale at det, som ikke er, skal blive til. Gud skaber ved sit ord, f.eks.: Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys (1 Mos 1,3).

I kapitel 2 vers 4 begynder den anden skabelsesberetning, og her er det skabelsen af mennesket, der er i centrum. Det hele fortælles mere malerisk, men der er ingen tvivl om, hvad begge beretninger vil sige til os: Livet og alt det, som vi har omkring os, er skabt af Gud.

<<<TILBAGE

Selvfølgelig var edderkoppen stolt, for den havde jo lavet det hele. Derfor gik den ofte en tur i spindet for at beundre sit værk og sørge for de nødvendige reparationer, hvor det var nødvendigt.

En dag kom den helt op i toppen af spindet og opdagede en tråd, som ikke så ud til at høre hjemme i det spind, som den havde lavet. Tråden gik ingen steder hen. Den strittede bare lige op i luften. "Væk med den!" tænkte edderkoppen, "mit spind skal dreje sig om mig og ikke bare stritte opad til ingen verdens nytte". Og så bed den tråden over.

Straks faldt hele spindet sammen, og da edderkoppen kom til sig selv, lå den og rodede rundt på jorden - godt klistret ind i sit eget net. Den tråd, som den havde klippet over, var den tråd, som den selv var kommet nedad oppe fra trætoppen. Det var den tråd, som holdt hele spindet oppe. Men det havde edderkoppen glemt.

Tråden ovenfra kan være et billede på vores forhold til Gud. Er vi lige så glemsomme som edderkoppen?

(K&K)

<<<TILBAGE

Mennesket er det mest værdifulde, som Gud har skabt. Også selv om vi mange gange synes, at mange andre ting er meget større, stærkere og smukkere. Da Gud havde skabt himlen og jorden, planterne og dyrene, var han kommet til kronen på værket: Mennesket.

I Bibelen læser vi sådan om Gud:
“Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham? Du gjorde ham lidet ringere end Gud, med ære og herlighed kroned du ham.”

Vi mennesker har af og til let ved at tænke småt om os selv. De andre kan mere, end jeg kan - eller de er bare smartere og mere populære. Når vi sammenligner os selv med andre, kan vi let komme til at føle os mindreværdige og mislykkede. Måske har du selv oplevet det en gang imellem? Så kan det være på sin plads at sige: Vil du se det fineste, som Gud har skabt, så se dig selv i spejlet. Du er værdifuld i Guds øjne!

Alle mennesker har samme værdi i Guds øjne: sort og hvid, kvinde og mand, gammel og ung, den handicappede og den raske. Alle skal vi vide, at vi har en himmelsk Far, der har omsorg for os.

(K&K)

<<<TILBAGE

Hæld colaen op i et glas og drik den. Flasken skylles. Nu brygges der en gang stærk kaffe, som langsomt hældes på flasken (pas på, at flasken ikke springer på grund af varmen). Mens kaffen er varm sættes kapslen på igen, og den spændes fast ved hjælp af et spændebånd - ikke for hårdt, men alligevel så meget, at kapslen sidder ordentligt fast. Når kaffen bliver kold, bliver der undertryk i flasken, og den vil igen sige "pssst", hvis den åbnes - ligesom en rigtig cola.

Giv flasken til én, som godt kan tåle, at du tager gas på vedkommende. De fleste vil tro, at det er en rigtig cola. Den har den rigtige farve, og den lyder rigtigt, når man åbner den. Men det smager fælt at få kold kaffe, når man tror, at det er cola.

Når du har en flaske, kan du som regel se, hvad den indeholder, ved at se på etiketten. Men du kan ikke være helt sikker. Det kan jo være, at der er nogen, der har hældt kaffe i din colaflaske. Sådan er det også med en flaske vin. Det kan være, at nogen har anbefalet dine forældre at købe et bestemt vinmærke, men de kan ikke være helt sikre på, om vinen er god og falder i deres smag, før de smager på den.

I Salmernes Bog står der: "Smag og se, at Herren er god". Vi kan læse og høre meget om kristendommen, om det at gå i kirke, om Jesus og om Gud, og det kan godt være, at du synes, at det må være nok. Men Gud indbyder os faktisk til at "smage" selv - for han er ikke bare Gud for alle de andre, men også for dig. Hvis du bare er tilskuer, når du gør i kirke, så snyder du dig selv for at være med - sådan rigtigt. Det, der læses, handler jo også om dig, og salmerne og bønnerne kan du også tage del i helt personligt. På samme måde må du "smage" på bønnen og Bibelen, når du er alene - det vil sige, at du må tage Bibelens ord til dig som Guds ord til dig, og du må tale med Gud i bønnen - netop fordi han er din Gud.

Jesus siger det samme i Johannesevangeliet: "Den, der vil gøre hans (Guds) vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv". Jesus fortæller os meget om, hvad der er Guds vilje i vores liv. Det kan vi vælge at være ligeglade med, men så finder vi jo aldrig ud af, hvad vi går glip af. Vælger vi i stedet at høre, hvad han siger, og gøre, som Jesus lærer os at gøre, så vil vi også finde ud af, hvor godt det er.